BADE FERIE!

Lørdag 6 august: blev hentet i minibus for at blive kørt 80 km til badebyen Praia do forte. Angivelig idyllisk næsten uopdaget fiskerlandsby, det er dog hvordan man tager det .Men vores hotel er lille og nuttet og på stranden og  med hængekøje på altanen og kun ca  25 værelser stort. Johan har helt typisk glemt sit kamera i minibussen. Men det har dog holdt i over 2 år! 

Søndag 7 -tirsdag 9 august : vi læser, bader, soler, spiser for meget og er i det hele taget uhyre dovne. Det er ret fedt at ligger her og blogge kl. 18 og høre oceanets brusen og bare skulle have kjole på og så ud at spise. Denne gang har vi virkelig gjort det så grundigt at jeg også er blevet mæt af ferie og det er ok at skulle hjem på fredag. Vi gik 3 km ud af strandbredden og nåede en Bountystrand uden koraller men med sand og kæmpebølger. Der er tale om et reservat for havskildpadder og der må ikke køres på stranden eller serveres mad, hvorfor der er totalt øde. For at forkæle de totalt udmattede unge, der havde vadet så langt, foreslog jeg at vi spiste på et nærliggende hotelkompleks. Jeg spurgte om vi kunne få frokost "no problemas" indtil jeg forsøgte at betale og det viste sig at området var reserveret til hotelgæster ingen kan engelsk og ingen havde fantasi til at forestille sig at vi var gået 3 km langs stranden så vi fik gratis mad, men selvom de var meget venlige, fulgte de os omhyggeligt ud af området. På hjemvejen mødte vi lille senet gammel mand der gerne ville hente kokosnødder til os. Han havde nogle snedige reb han kunne sno om palmens stamme os sine fødder og hejse sig op i toppen hvor han høstede 10-12 kokosnødder. Vi modtog 8 af ham ,kunne hverken drikke eller bære flere. Jeg betalte ham 50 reais(150kr) men jeg havde ikke mindre. 

Onsdag 10 august: Havskildpaddereservatet besøgte vi i dag. Det var en lille hytte med beskrivelser af projektet der blev startet i 1980 og i sin enkelthed går ud på at mærke og registrere haavskildpaddehunner når de skal lægge æg. Rederne beskyttes ved at der er forbud mod at ødelægge rederne der er mærket med plastikrør med nummer. Man må ikke sætte parasoller eller grave oveni dem . Man må heller ikke køre i bil på stranden. Folk går ikke flere km hen af en strand så på den måde bliver havskildpadderne faktisk ladt i fred selvom der ikke er forbud mod at færdes på strandene. Antallet af skildpadder er i langsom stigning. Stranden er vidunderlig men farlig hvis man ikke er en meget dygtig svømmer og desuden forsigtig. Bølgerne er store og det røde flag er oppe hele tiden her. Vi kom alle trygt hjem.

Torsdag 11 august: sidste dag jeg glæder mig til at komme hjem. Janus er lykkelig; det har åbentbart været en grufuld kold og våd sommer hjemme. Håber der er kommer godt med svampe. De fleste af os skal nok hjem til en lille slankekur , men vi fejrer sidste aften med pizzaer også dessertpizzaer. 

udsigten fra min læggestol på hotellet

vi har næsten alle fået læst Jakob Ejersbo triologi om afrika - for mit vedkommende er de langt bedre end Nordkræft (Sine skriver) kan virkelig anbefales!!

helt øde stand, kun os 6

vores kokosmand på vej op i træet..

AFRIKANSK TRO

Om aftenen havde Sueli tilbudt os at gå med hende helt privat til hendes refugium eller religiøse helligdom, hvor hun kommer mindst en gang om måneden. Det er candomblé (en slags blandingsreligion , overvejende katolicisme med helgendyrkelse og afrikansk gudetro men også med enkelte indianske islæt). Vi blev bedt om ikke at bære rødt tøj og man skal løse snørebånd når man kommer.  Ritualet foregik i et lokale i et privat hjem, tilhørende de udøvende (hellige fader og moder). Alle de udøvende bærer hvide klædningsdragter ,nærmest som i slavetiden. Hvis man har ønsker /problemer mm. Går man efter tur op til Mai do Santo  eller Pai do Santo(som betyder den hellige fader og moder på dansk kan du sige "præsten". Ved begyndelsen modtager de som en sjæl/ånd(dette ses ved at de pludselig begynder at ryste og sitre. De sidder og ryger pibe hele tide fordi sjælene godt kan lide tobak, og det befordrer processen. Herefter modtager de menighedens medlemmer, og som ved ritualer og vejledning kan de hjælpe alle søgende: Uhyre interessant!! Sine var den eneste som havde lyst/turde. Hun sad og blev vist healet på en måde og Johan har taget skønne fotos af seancen.

Sine her, I vil sikkert gerne hører om seancen, nu har hele familien har tigget og plaget (Johan og Birgitte) om at jeg skal skrive om det. Sueli tilbød om der var nogle af os der ville prøve, og jeg var ikke bleg for at springe til! Da jeg ikke er troende tænkte jeg at måske var denne tro mit kald. "Faderen" tog min hånd og begyndte at sige underlige lyde og snakke en masse på hans eget sprog. Sueli oversatte for mig. Han bad sjælen han var i kontakt med om at bringe mig og min familie lykke (det er vist noget han gør med alle) Derefter bad han om mine ønsker, dem fik han og så må vi håbe de går i opfyldelse, jeg har sagt til mig selv at HVIS de gør, så vil jeg begyndte at tro på denne tro. Han fortalte at min gud i deres tro er vand guden, og spurgte indtil hvordan mit forhold til vand er, dette vil jeg ikke gå nærmere ind på her, da det er privat, men jeg kan sige så meget at det gav god mening med min gud og for ham. Han spurgte så om jeg græd meget, og havde noget smerte, dette kunne han se/mærke, jeg svarede at jeg troede jeg græd almindeligt meget? hvis man kan sige sådan? og egentlig tror jeg det er rigtig nok, ofte og ret nemt kan jeg blive trist. Vi snakkede også om en del andre personlige ting og traumer fra mit liv, som han så fik ånden til jeg hjælpe mig med. Så, nu må vi se hvad fremtiden bringer mig :-) Under hele seancen rystede han meget og spyttede ualmindeligt meget ned i en lille skål der stod foran ham, så I kan nok regne ud at jeg fik en masse dejlig spyt på knæ og hænder. På et tidspunkt skulle han have fat i min fødselsdagsdato osv, fordi han mærkede noget sært ved mig, men dette fangede jeg dog aldrig helt. Alt i alt, var det en sindsyg speciel oplevelse, jeg har oplevet meget og været igennem meget i forhold til mine kun 20 år, derfor kan jeg roligt sige at det har været en af mine bedste og mest bizar oplevelse jeg nogensinde har haft.Og en sidste ting som jeg synes var ret sjovt var at min plante (ligesom man har forskellige guder alt efter hvornår man er født) er basilikum, det er da skæbnen!! - jeg forguder basilikum.

MERE SALVADOR

Torsdag 4 august:  På byrundtur med Carlos (guide) Vi var ude at se endnu en rokokokirke Senhor Bonfim. Ikke specielt gammel eller speciel arkitektur , men bygget af sømand der lovede at bygge den efter at have været druknedøden nær, og derfor er ekstrem populær. 3 gudstjenester om dagen og 1 i timen om fredagen .Det er en rigtig mirakelkirke,hvor folk efterlader vidnesbyrd på at de er blevet helbredt for alt muligt. Der er et rum fyldt med kunstige ben og andre læmesdele som tegn på mirakler, for hver person der er blevet helbredt for frygtelige dødelige sygdomme som lægerne havde givet op på via kirken ænger der et ben fx oppe i loftet (svært at forklare) der hænger også utallige billeder i dette rum af disse syge folk. Der er faktisk ikke så langt fra denne form for katolicisme og så på candombleen. Man køber farvede bånd som knyttes med 3 knuder og det giver så ret til 3 ønsker, men båndet må ikke løsnes før det går i stykker af sig selv.

Byen ikke er til at gå rundt i alene, siges det. Dog kan man godt gå i den gamle bydel. Den er hyggelig men også præget af turisme med smukke statelige sorte kvinder i en slags nationaldragter som under slavetiden. 

Fredag 5 august: Nussede rundt og så på byen brugte tid på at finde "dende"(palmeolie) til Kris Ikke let!!!

Guderne fra afrika dansen i en sø..

de omtalte armbånd, som her er sat på noget hegn ved kirken

en appelsinskælder maskine

salvador er bygget i to stadier - så man skal bruge elevator for at komme rundt.

SALVADOR

Tirsdag 2 august

Sightseeing for at se rokokokirker og 66 legemesstore træfigurer og 12 profeter i sæbesten. 1,5times biltur hver vej!! Godt Johan og Sine pjækkede!! Det var altså ikke turen værd. Dog var køreturen meget smuk . Vi spiste bøffer til aften, kødet er skønt her.

Onsdag 3 august

Afsted til Belo Horizonte fly til Salvador 1200 km mod nordøst. Nåede frem til Pousada Red Fish ejet af lettere forvirret engelsk pseudokunster. (han er sørgeligt nok stærkt inspireret af Dali, men har desværre ikke dennes genialitet!) Det ligger lige i det gamle bydel og man kan altså ikke undgå at blive helt forelsket i Salvador. Der er over 20000 bygninger med mere end 250 år på bagen, dog de fleste i skrækkeligt forfald. Her er hyggeligt, charmerende,snavset og vist ikke helt sikkert at gå rundt alene. Salvador oplever ikke den samme opblomstring som resten af Brasilien, eller rettere, der bliver bygget nye kvartere for øvre middelklasse/rige nord for byen, så ordentlige mennesker ikke behøver bekymre sig om fattigdommen. Det er første gang vi ser tiggende børn og krøblinge der tigger mm. 

Om aftenen var vi til show med dinner "kun"135 reais pr mand så er det vist betalt!! Vi spiste vi på en restaurant som vores guide tog os til. Det var ikke den bedste middag vi har fået, Sine og Anne fik en tør kylling uden noget specielt tilbehør, Johan og William fik en bøf der heller ikke var så god, men mor og far fik en fiske ret, Moqueca de pixie. Den var god, frisk og brasiliansk. Efter en lidt dårlige mad gik vi hen til et teater, hvor vi skulle se elementer fra Candomble, nogle gudedanse, samba og  en krigsdans. De var virkelig dygtige og det var meget morsomt. Så showet vejede op for maden!!

//Birgitte

^Billede som ejeren af vores hotel har malet..

Sejltur

Fredag 29/7 ANNE her :)
Kære læsere


Idag regnede og lynede det. Vi tog en båd ned af Parana river til Paraguay og gik en tur ud for at se huset efter en schweizisk 'Linne' som samlede og katalogiserede floraen her i 1870 desværre var  museumet lukket. Bagefter så vi nogle indianer huse og dem selv. Vi købte smykker og så husene ude fra, men vi måtte
ikke gå ind fordi vi hvide ville bringe ulykke med ind. Vi har dræbt indianere i århundrede, så vi bringer ulykke. De havde masser af hunde for sygdomme og dårlige ånde ville ramme hundene først. En lidt kedelig dag, men  fin nok..


Ses senere :)
// Anne/ Mølle/ frk. Måzzzz

Indianer barn

1/8-2011

mandag 1/8 joes the ??

idag var ikke planlagt og vi havde derfor en fridag, vi havde dog aftalt med Sueli at tage en tur op i bjergene for at se et lille vandfald, dem der gad altså. Det endte derfor med at Mølsan og Sine blev hjemme  for at shoppe mens vi andre tog ud og heikede. der var undervejs nogle rigtig gode udsigts punkter specielt på turen hjem(der ikke var den samme som derop). Vi nåede først til noget man måske kan kalde et vandfald hvor vi badede(ikke Janusz). min mor var den første i og der går ikke længe før hun for øje på en skildpadde vi andre skynder os hen for at studere den, jeg samler den meget forsigtigt op og det viser sig selvfølgelig at det bare var en sten, men okay til hendes forsvar havde hun ikke briller på i vandet. vi fortsætter til vandfaldet men man kunne ikke se det fordi det havde gravet sig så langt ind i klippen men vi kunne høre det. min mor og jeg gik ud på en klippeafsats der må have været mindst 30 meter over jorden hverken William, Sueli eller min far turde. //Johan

Hjemturen gik rundt om bjerget gennem almindelige kvarterer, såkaldte lavere middelklasse eller fattige. Brasilianerne gør meget ud af at definere klasser ligenu ,eller rettere de guider vi har mødt ,som meget gerne vil tilhøre middelklassen og som arbejder sindsyg hårdt for at blive der !! Det var vældig interessant at se unge teenagere på vej fra skole . Flirtende, fnisende men bare maveskind og lavtaljede jeans. De ligner sku på mange måder unge hjemme. //Birgitte

Rejsedag! op kl 5.30 til solopgangstur, Janusz havde dog ikke korrigeret for tidszonen så jeg stod op klokken 4!!! Nå da det blev tid til at gå var vi Johan,William, Anne og mig selv. Janusz var stadig svag og Sine sprang også over. Det var en skøn tur med morgenlyde gennem pampas til et højt fugletårn vi så, capucineraber og millioner af fugle illumineret af den skønneste solopgang, ever. På hjemturen var vi så heldige at se en næsebjørnsmor (coati) med 3 legende unger desuden en aguti. Det var pragtfuldt!! Morgenmad og afsted til lufthavnen med et enkelt stop for at hente Janusz (kostbare) rgtbilleder+ tomografi . Just in case. Fra Cuiabá til Sao Paolo hvor jeg lynhurtigt gjorde Janusz kunsten efter og fik kvalme og desuden maveonde. Imens vi opholdt os i lufthavnen Sao Paolo  og flytur til Curitiba og videre til Foz do Iguaçu, kastede jeg op i lårtykke stråler!! Men som vi blev enige om: hvis jeg absolut skulle være syg, var det absolut bedst på en kedelig rejsedag!! Men det var herlig at krybe i seng ved 1-tiden efter et varmt bad . Og som bonus er jeg tyndere end EVER!!!
Vi blev hentet af Ciro Kleinshmith (herligt navn) vores guide, som var dygtig og omsorgsfuld. og foreslog at vi først startede turen til den brasilianske side af faldene kl 10 . FEDT!!
//Birgitte

Hver gang vi kommer til en ny lufthavn står der en guide med vores navn og venter. Men der står altid Wajn. Men denne gang stod der: MR JOHANSEN SINE STARKLINT, det var det sjoveste! Særligt at der stod MR :D

Onsdag 27/7: det tager kun 40 min til vandfaldene og det er så stort!! Man starter ud med det mindst spektakulære og arbejder sig op mod klimaks!! På vejen mod faldene var der masser af halvtamme næsebjørne. De sødeste dyr i verden. Små halv tykke, brune med lang, stribet hale gik rundt mellem os. Vi måtte ikke klappe dem eller fodre dem, dette blev ikke over holdt. En dame havde en pose med kiks, en lille næsebjørn snusede til posen, det var da meget nuttet, så bed den fast, damen skreg og holdt posen væk, en kæmpe masse af næsebjørne hoppede op til den første og rev posen i stykker. Hele posen var en stor pels!!Så næsebjørnene fik nogle lækre kiks. Damen så nu også rimelig velnæret ud! //Anne og //Birgitte

Efter vandfaldet valgte vi at tage en tur i helikopter op over vandfaldene. William brokkede sig over at skulle op og flyve og synes at 1000 kr pr. person var for dyrt for det. Men vi gjorde det anyway - helsgivis, for hold da op, jeg var fuldstændig lammet bagefter af glæde og lykkefølelse. Det vare LIGE mig!! Det var simpelhen det smukkeste at se kæmpe store flotte vandfald oppe fra himlen og bare flyve rundt over det hele og alt den smukke natur, intet, absolut intet kan beskrive denne fantastiske oplevelse! Johan og jeg fik vores egen, mens de andre fløj alene - og William var faktisik ok positiv efter sin flyvetur!
//Sine

Efter flyveturen, gik vi over på den anden side af vejen, hvor der lå en vidunderlig fuglepark! Der er ikke så meget at fortælle om parken, billederne beskriver hvor utrolig smukke fuglene var! OG Johan blev skidt i håret af en fugl.. Hehe..
Pt. sidder William, Anne og jeg og skal til at bestille mad til vores værelse, de tre andre er gået ud og spise. Men vi andre er så trætte!!
//Sine