Joe's the 4th - Favella trip d. 21/7-2011
Vi blev hentet kl 09:00 på hotellet og blev instaleret i en stor åben jeep. Vores guide, (Sergay, Sergil eller Sergio ingen ved det..) vi blev kørt til en af de mellemstore favellaer der ifølge vor stifinder(guiden) var et socialt eksperiment. Generelt ligger favellaerne op af de stejleste bjergsider der er mindst attraktive, og vi blev kørt op på toppen af den vi skulle se. Jeg havde forventet der rene slum med kloak i gaderne og det offentlige rum en fælles container. Det første vi ser på toppen af de fattiges bjerg er en fantastisk udsigt ud over Rio de Janeiro, vi går langsomt ned af de stejle trapper gennem favellaen med navnet "Santa Marta" vi fik påbud mod at fotografere børnene i favellaen på grund af den brasiliens fortid med børne pornografi, hvilket betød at vi ikke kunne fotografere 99 % af Santa Martas eftermiddags befolkning. Min oplevelse af favellaen var en positiv en af slagsen, der var forholdsvis rent og vi så renovations arbejdere i fuld sving (i så fuld sving en kommunal ansat kan være) mellem de små huse. Husene var næsten alle bygget af former for mursten eller træ og med bliktag, de blev bygget således at det var muligt at bygge en etage mere, fordi man ikke kunne regne med at børne kunne flytte ud og man kunne derfor få brug for mere plads. Der var blevet bygget en skinnebus som en del af det hjælpeprogram kommunen havde iværksat hvilket også indbefattede gratis internet, kloaksystemer, el, ingen skat, forøget politistyrke og meget mere. Det var, ifølge Guiden, en langsom process der dog gik frem af, og vi havde en opfattelse af at folket der bode her var fattige men ikke ynkelige. Efter at præsidenten havde set fremskridtet i Rios favellaer havde han udtalt at denne model skulle overføres til resten af Brasiliens storbyer. Desuden havde Michael Jackson optaget musikvideoen til "They Dont Care About Us" i netop denne favella før hjælpeprogrammets iværksættelse, derfor var der et portræt, og opført en statue af ham.
//Johan
Man skulle ikke tro det, men bølgerne her i Brasilien har total magt over en og slynger en ned i jorden...