Lørdag 30 juli. Rejsedag der starter kl.3.45 med morgenmad og indcheck i lufthavnen før turistkøerne ud af Iguacu startede. Skift i Sao Paolo i løb nåede det på et hængende hår ( kun 50 minutter til transit)og så sad vi i flyet og ventede på take-off i 70 minutter !!! Surt. Nå fremme i Belo Horizonte kl 12 hvor sød ny guide, venter Sueli hedder hun og er hidtil den bedste. Vi har ellers mødt mange gode der udover det planlagte pensum ,veloplagt fortæller om brasilianske forhold , både politisk og kulturelt! Det er totalt luksuriøst at have en klog og vidende brasilianer til sin rådighed , i det omfang vi har det. Sueli har portugisiske slaveejere som forfædre, men har boet 10 år i Hanover i Tyskland og er derfor i en yderst gunstig position som guide her, da hun er den eneste i Ouro Preto, der taler flydende tysk. De har nemlig rigtig mange tyske turister. For jer der har læst Stangerups: Vejen til Lagoa Santa, kan jeg oplyse at det er her, P .W.Lund i 1800-tallet gjorde sine huleudforskninger. På vej til Ouro Preto (vigtigste by; navnet betyder sort guld) ringede Zofia (farmor) som efter ordre havde været oppe hos Johan og Sine hente breve om oplysninger om evt optagelser på de uddannelser de har søgt ind på. Og Jubii begge har fået deres første ønske opfyldt, så vi er allesammen ekstra glade! Det måtte vi fejre med en Kir Royal og pizza ad libitum, og selvfølgelig dessertpizzaer som her er med chokolade, bananer, nødder og jordbær og som ekstra raffinement: vanilleis . Det er totalt lækkert, selvom det lyder bizart!!
Gammelt teater
Søndag 31 juli: på tur med Sueli kl. 9 Først til byen Mariana,første og tidligste guldgraverby fra 1698 velbevaret i kolonial style. Vi er i 900-1200 meter over havet og bjergtoppene er op til 1700 så de velbevarede byer fra kolonitiden er totalt vidunderlige.Som I kan se på billederne,er det som at være i middelhavbyer. Vi synes allesammen vældig godt om dem og det blev foreslået af rejsebureauret og vi kendte det slet ikke på forhånd. Sueli er enormt pædagogisk: det er første gang, jeg har fattet forskellen på rokkoko og barok. Og kirkerne her er virkelig et MUST , også en hedning som Janusz har været begejstret. Vi har besøgt guldminer og museum for mineraler og mindrift meget interessant. Tilbage til Ouro Preto som er rosinen i pølseenden! Det ældste og stadig fungerende teater i Amerika (1720) og de mest utrolige barokkirker og byvandring i de romantiske snævre gader med smykkebutikker overalt. Dagtemperaturen er pragtfuld 25 grader, men 8 grader om aftenen/natten så man sidder under varmelamper ligesom hjemme!
//Birgitte
