tirsdag den 26. juli 2011

Pantanal



Mor og Far tog på hospitalet igår. kl 7:30 gik vi hen til en stald, for at få vores heste. Både Sine og jeg viste vores skræk ved at sige vi ikke ville (nogle var lidt mere bange end andre) og så var der William, som viste sin skræk da han blev kaldt hen til sin hest. Sine og jeg fik hjelme og var klar. Jeg kom op på min søde hest (ved ikke lige hvad den hedder) og da Sine blev viftet hen til sin lille bitte pony, måtte Johan holde hende i hånden og efter 20 sek. på littel monkey (hestens navn) ville hun ned igen. Så Johan fik littel monkey. Sine gik hjem igen, og vi andre red afsted. Williams hest var sindssyg, Johans sød men lille og min pruttede hele tiden. Det var let at  styre hestene for de gik bare bag den der var foran. Alt i alt en fin tur

// Anne/ Mølle  





Janusz og jeg havde en laaang aften på hospitalet og forlod det kl 1.15 efter ct-scanning+ blodprøver+ oversigt over abdomen samt klinisk undersøgelse. Vi tog på hotel og og sov nogle timer og heldigvis var Janusz meget meget bedre tilpas. Vi kunne så tage tilbage til Araras eco lodge en del økonomisk fattigere menmeget lykkelige ankom ved frokosttid . Janusz gik i seng vi andre skulle efter siesta på vandretur. vi så en stor flot brøleabehan, de sidder altid øverst i træerne og da træerne her er meget lavere end i Amazonas og Guatemala, så vi den helt tæt på. Desuden mange capucineraber, marabustorke og agutier. Efter aftensmad ud på nattur , Det var fantastisk vi var så heldige at se en tapirmor med unge rende rundt og græsse . Helt sikkert det største for mig endnu på turen.
//Birgitte









Joe's the 5th - Turen til Pantanal 23/7 - 2011

Jeg vil springe direkte til lufthavnen nær pantanal (to timer i bil), da vi bare brugte det tidlgere af dagen på at pakke og flyve. Vi blev samlet op i lufthavnen ved 17 tiden og kørte afsted med en chauffør, og to belgiere, vores chauffør kunne ikke engelsk men det kunne belgierne.Vi kørte afsted på den lige landevej og med solen forsvinde i en smuk nedgang. Efter halvanden time blev vores - delvist engelsktalende Guide samlet op, solen var nu helt væk og der var ikke andet end tusmørke og billygter, han præsenterede sig som Chaco og sagde noget der ikke var muligt at høre halvt nede i bilen hvor jeg befandt mig. Efter 8 km stoppede asfalten og afløstes af rødlige grusstier. Der gik ikke lang tid før en lille kanin hoppede over vejen, og som de dumme turister vi var blev vi helt excentriske, og sagde "næhh" og "uhhh", det høje humør havde nær lagt sig før chaufføren sænkede farten og vi fik besked af guiden på at kigge mod nogle hundrede lysende pletter i mørket hvilket var cayman (krokodille) øjne. De lå nede i et større vandløb af en slags der gik på tværs af vejen, og den eneste mulighed for at komme over var ved at krydse den over en lille bro der ikke så synderligt stabil ud, og en decideret utryg stemning opstod aller bagerst i vognen hvor de mest frygtsomme sad, men over den kom vi. På samme tur så vi også en ozelot og nogle capivare (flodsvin - verdens største gnavere) græsse ved vejen og vi blev overvældet, alle disse dyr på en aften! vi nåede til vores hotel, eller lodge som det kaldes herude, og blev inkvarteret og bespist da klokken kun var 19. På vej ned til vores værelser så vi en stor tudse jeg tog et billede af den men uden noget ved dens side så den lille ud på billedet så jeg kastede min "cap" til kameraet hen ved siden af den, for at give et størrelsesforhold hvorefter den angriber og bider i min cap! Den kunne vidst ikke lide plastik for den spyttede den ud igen, heldigvis.
//Johan