Om aftenen havde Sueli tilbudt os at gå med hende helt privat til hendes refugium eller religiøse helligdom, hvor hun kommer mindst en gang om måneden. Det er candomblé (en slags blandingsreligion , overvejende katolicisme med helgendyrkelse og afrikansk gudetro men også med enkelte indianske islæt). Vi blev bedt om ikke at bære rødt tøj og man skal løse snørebånd når man kommer. Ritualet foregik i et lokale i et privat hjem, tilhørende de udøvende (hellige fader og moder). Alle de udøvende bærer hvide klædningsdragter ,nærmest som i slavetiden. Hvis man har ønsker /problemer mm. Går man efter tur op til Mai do Santo eller Pai do Santo(som betyder den hellige fader og moder på dansk kan du sige "præsten". Ved begyndelsen modtager de som en sjæl/ånd(dette ses ved at de pludselig begynder at ryste og sitre. De sidder og ryger pibe hele tide fordi sjælene godt kan lide tobak, og det befordrer processen. Herefter modtager de menighedens medlemmer, og som ved ritualer og vejledning kan de hjælpe alle søgende: Uhyre interessant!! Sine var den eneste som havde lyst/turde. Hun sad og blev vist healet på en måde og Johan har taget skønne fotos af seancen.
Sine her, I vil sikkert gerne hører om seancen, nu har hele familien har tigget og plaget (Johan og Birgitte) om at jeg skal skrive om det. Sueli tilbød om der var nogle af os der ville prøve, og jeg var ikke bleg for at springe til! Da jeg ikke er troende tænkte jeg at måske var denne tro mit kald. "Faderen" tog min hånd og begyndte at sige underlige lyde og snakke en masse på hans eget sprog. Sueli oversatte for mig. Han bad sjælen han var i kontakt med om at bringe mig og min familie lykke (det er vist noget han gør med alle) Derefter bad han om mine ønsker, dem fik han og så må vi håbe de går i opfyldelse, jeg har sagt til mig selv at HVIS de gør, så vil jeg begyndte at tro på denne tro. Han fortalte at min gud i deres tro er vand guden, og spurgte indtil hvordan mit forhold til vand er, dette vil jeg ikke gå nærmere ind på her, da det er privat, men jeg kan sige så meget at det gav god mening med min gud og for ham. Han spurgte så om jeg græd meget, og havde noget smerte, dette kunne han se/mærke, jeg svarede at jeg troede jeg græd almindeligt meget? hvis man kan sige sådan? og egentlig tror jeg det er rigtig nok, ofte og ret nemt kan jeg blive trist. Vi snakkede også om en del andre personlige ting og traumer fra mit liv, som han så fik ånden til jeg hjælpe mig med. Så, nu må vi se hvad fremtiden bringer mig :-) Under hele seancen rystede han meget og spyttede ualmindeligt meget ned i en lille skål der stod foran ham, så I kan nok regne ud at jeg fik en masse dejlig spyt på knæ og hænder. På et tidspunkt skulle han have fat i min fødselsdagsdato osv, fordi han mærkede noget sært ved mig, men dette fangede jeg dog aldrig helt. Alt i alt, var det en sindsyg speciel oplevelse, jeg har oplevet meget og været igennem meget i forhold til mine kun 20 år, derfor kan jeg roligt sige at det har været en af mine bedste og mest bizar oplevelse jeg nogensinde har haft.Og en sidste ting som jeg synes var ret sjovt var at min plante (ligesom man har forskellige guder alt efter hvornår man er født) er basilikum, det er da skæbnen!! - jeg forguder basilikum.