søndag den 31. juli 2011

Lørdag 30 juli. Rejsedag der starter kl.3.45 med morgenmad og indcheck i lufthavnen før turistkøerne ud af Iguacu startede. Skift i Sao Paolo i løb nåede det på et hængende hår ( kun 50 minutter til transit)og så sad vi i flyet og ventede på take-off i 70 minutter !!! Surt. Nå fremme i Belo Horizonte kl 12 hvor sød ny guide, venter Sueli hedder hun og er hidtil den bedste. Vi har ellers mødt mange gode der udover det planlagte pensum ,veloplagt fortæller om brasilianske forhold , både politisk og kulturelt! Det er totalt luksuriøst at have en klog og vidende brasilianer til sin rådighed , i det omfang vi har det. Sueli har portugisiske slaveejere som forfædre, men har boet 10 år i Hanover i Tyskland og er derfor i en yderst gunstig position som guide her, da hun er den eneste i Ouro Preto, der taler flydende tysk. De har nemlig rigtig mange tyske turister. For jer der har læst Stangerups: Vejen til Lagoa Santa, kan jeg oplyse at det er her, P .W.Lund i 1800-tallet gjorde sine huleudforskninger. På vej til Ouro Preto (vigtigste by; navnet betyder sort guld) ringede Zofia (farmor) som efter ordre havde været oppe hos Johan og Sine hente breve om oplysninger om evt optagelser på de uddannelser de har søgt ind på. Og  Jubii begge har fået deres første ønske opfyldt, så vi er allesammen ekstra glade! Det måtte vi fejre med en Kir Royal og pizza ad libitum, og selvfølgelig dessertpizzaer som her er med chokolade, bananer, nødder  og jordbær og som ekstra raffinement: vanilleis . Det er totalt lækkert, selvom det lyder bizart!!

 Gammelt teater







Søndag 31 juli: på tur med Sueli kl. 9 Først til byen Mariana,første og tidligste guldgraverby fra 1698 velbevaret i kolonial style. Vi er i 900-1200 meter over havet og bjergtoppene er op til 1700 så de velbevarede byer fra kolonitiden er totalt vidunderlige.Som I kan se på billederne,er det som at være i middelhavbyer. Vi synes allesammen vældig godt om dem og det blev foreslået af rejsebureauret og vi kendte det slet ikke på forhånd. Sueli er enormt pædagogisk: det er første gang, jeg har fattet forskellen på rokkoko og barok. Og kirkerne her er virkelig et MUST , også en hedning som Janusz har været begejstret. Vi har besøgt guldminer og museum for mineraler og mindrift meget interessant. Tilbage til Ouro Preto som er rosinen i pølseenden! Det ældste og stadig fungerende teater i Amerika (1720)  og de mest utrolige barokkirker og byvandring i de romantiske snævre gader med smykkebutikker overalt. Dagtemperaturen er pragtfuld 25 grader, men 8 grader om aftenen/natten så man sidder under varmelamper ligesom hjemme!
//Birgitte









Vandfaldet - Argentina

Torsdag 28/7 Joe's the (6th or 7th) - Foz do Iguazu -Argentinian side

Det siges at hvis man skal se Foz do Iguaçu skal det nydes både fra Brasilien og fra Argentina så idag skulle vi over grænsen til det spansktalende naboland, hvor oplevelsen skulle være helt anderledes.
vi brugte meget længere tid på det brede vandfald på den argentinske side hvor vi,via nogle gangbroer, kunne kom helt tæt på vandfaldets top og skue ud over det hele og det beskrives bedst med billeder synes jeg. Det er ligesom en kæmpe stor cirkel fyldt med vandfald i kanterne, hele vandetfaldet kan således ikke ses på ET billede. vi sejlede også med båd næsten ind i vandfaldet hvilket ikke alle var glade for. Sine så meget utilfreds ud på den video der blev lavet af os og som vi fik tilbudt at købe. En meget stor oplevelse :)
//Johan

























lørdag den 30. juli 2011

Joe's the 6th - Pantanal; dyreelskerens Mekka 24/7 2011

Vi stod op til morgenmad ved sekstiden for at finde at den ikke var helt klar endnu, Mølle fandt først en lille frø der sad i en af hængekøje der var forebeholdt værelse 10(mine forældres), det skulle senere vise sig at netop denne frø mente anderledes om den hængekøje. Min mor og jeg gik lidt på opdagelse ud af en gangbro der lå lige ved vores værelser, vi fulgte efter en kapivar og fandt ved at følge en lang træbro ud i sumpene, en hel lille flok græssende kæmpegnavere. De ser også hertil morgen noget misfornøjede ud . Det er vist deres normale udtryk!! Jeg tror at det for tiden er Annes og Birgittes yndlingsdyr. Dog også temmelig mange ,alt for mange, alligatorer. Det formelig vrimler med dem.
Vejret er herligt 25-30grader skyfrit og tørt. Op i en lastbil med træbænke og så afsted ud i området. På bænken foran Sine sad en stor 50årig tysker med en nyanskaffet machete som han insisterede på at anvende til at hugge vildfarne grene af med fra den kørende lastbil, Yderst ubehageligt for de bagvedsiddende!! Han må have manglet et og andet i sin barndom, for han var ganske ustoppelig!!Vi har set emuer, en enkelt stor hanhjort med flot gevir, millioner af forskellige fugle, (der er 650 arter her)Storke, hejrer, fiskeørne,høge ,kolibrier, papegøjer samt vadefugle for at nævne få grupper. Vi var ude at sejle i kajakker et par timer hvor vi så en (flod)odder og herefter picnick med grillet okse,kylling og pølser ,NAM NAM Så siesta i hængekøjer og fisketur efter piranaer hvor jeg som den eneste af de fiskende ikke fangede noget...skuffende.hjem ved 3 tiden.
(Følgende skrevet af Birgitte) Janusz gik i seng vi andre i poolen da jeg gik ind for at se til min husbond , sagde han de magiske ord: Jeg tror jeg har tarmslyng igen!!!!! TAK SØDE JANUSZ af alle de steder vi skal hen vælger du sandelig det mest øde sted med 132km til nærmeste ikke engelsk talende læger!!! Du forstår at skabe passende opmærksomhed om din person!! Nå spøg til side Janusz var elendig tilpas og jeg organiserede lynhurtigt sammen med Andre(ejeren af Araras) en sygetransport(ældgammel taxi med fartgal chauffør) til privathospitalet i Cuiaba. Alle børn blev på Araras Lodge og morede sig. (som I vel kan høre på den lette tone er alt OK nu (da det viste sig at være en prut på tværs red.) :))
(Joe igen)Med hiv og sving kom de afsted lige netop da vi skulle ud at gå igen nu op for at se solnedgangen fra et tårn i junglen. På vejen gik vi ned til et lille vandhul fyldt med caimans dog ingen anakondaer som guiden ellers ville vise os det var ærgerligt... vi nåede til det 25meter høje tårn, willian var noget utryg ved det og syntes bygningsværket så ustabilt ud. Der var udsigt ud over både jungle, steppe og aber oppe fra tårnet og det hele var meget idyllisk. aberne begyndte at kravle op i tårnet om det var på grund af os er ikke til at vide men søde var de! og så så vi selvfølgelig solnedgangen.
vi fire unge mennesker spiste aftensmad alene da de gamle skulle repareres, vi blev tilbudt at tage på natsafari en aften før planlagt og efter at have forsikret os om at vi kunne tage på natsafari to gange takkede William og jeg ja. På natsafari så vi mange interessante dyr heriblandt: crab eating fox, kanin, crab eating racoon, to forskellige hjorte arter, tapir, giant anteater og en lille edderkop  :)
// Johan



En meget dygtig hest der har været med i mange film..










WC i junglen

Vores truck vi kørte i..
Sine og et dejligt dyr
Ude foran vores "hus"