Turen til Brasilien: Joe's the 6th - Pantanal; dyreelskerens Mekka 24/7 2011

Vi stod op til morgenmad ved sekstiden for at finde at den ikke var helt klar endnu, Mølle fandt først en lille frø der sad i en af hængekøje der var forebeholdt værelse 10(mine forældres), det skulle senere vise sig at netop denne frø mente anderledes om den hængekøje. Min mor og jeg gik lidt på opdagelse ud af en gangbro der lå lige ved vores værelser, vi fulgte efter en kapivar og fandt ved at følge en lang træbro ud i sumpene, en hel lille flok græssende kæmpegnavere. De ser også hertil morgen noget misfornøjede ud . Det er vist deres normale udtryk!! Jeg tror at det for tiden er Annes og Birgittes yndlingsdyr. Dog også temmelig mange ,alt for mange, alligatorer. Det formelig vrimler med dem.
Vejret er herligt 25-30grader skyfrit og tørt. Op i en lastbil med træbænke og så afsted ud i området. På bænken foran Sine sad en stor 50årig tysker med en nyanskaffet machete som han insisterede på at anvende til at hugge vildfarne grene af med fra den kørende lastbil, Yderst ubehageligt for de bagvedsiddende!! Han må have manglet et og andet i sin barndom, for han var ganske ustoppelig!!Vi har set emuer, en enkelt stor hanhjort med flot gevir, millioner af forskellige fugle, (der er 650 arter her)Storke, hejrer, fiskeørne,høge ,kolibrier, papegøjer samt vadefugle for at nævne få grupper. Vi var ude at sejle i kajakker et par timer hvor vi så en (flod)odder og herefter picnick med grillet okse,kylling og pølser ,NAM NAM Så siesta i hængekøjer og fisketur efter piranaer hvor jeg som den eneste af de fiskende ikke fangede noget...skuffende.hjem ved 3 tiden.
(Følgende skrevet af Birgitte) Janusz gik i seng vi andre i poolen da jeg gik ind for at se til min husbond , sagde han de magiske ord: Jeg tror jeg har tarmslyng igen!!!!! TAK SØDE JANUSZ af alle de steder vi skal hen vælger du sandelig det mest øde sted med 132km til nærmeste ikke engelsk talende læger!!! Du forstår at skabe passende opmærksomhed om din person!! Nå spøg til side Janusz var elendig tilpas og jeg organiserede lynhurtigt sammen med Andre(ejeren af Araras) en sygetransport(ældgammel taxi med fartgal chauffør) til privathospitalet i Cuiaba. Alle børn blev på Araras Lodge og morede sig. (som I vel kan høre på den lette tone er alt OK nu (da det viste sig at være en prut på tværs red.) :))
(Joe igen)Med hiv og sving kom de afsted lige netop da vi skulle ud at gå igen nu op for at se solnedgangen fra et tårn i junglen. På vejen gik vi ned til et lille vandhul fyldt med caimans dog ingen anakondaer som guiden ellers ville vise os det var ærgerligt... vi nåede til det 25meter høje tårn, willian var noget utryg ved det og syntes bygningsværket så ustabilt ud. Der var udsigt ud over både jungle, steppe og aber oppe fra tårnet og det hele var meget idyllisk. aberne begyndte at kravle op i tårnet om det var på grund af os er ikke til at vide men søde var de! og så så vi selvfølgelig solnedgangen.
vi fire unge mennesker spiste aftensmad alene da de gamle skulle repareres, vi blev tilbudt at tage på natsafari en aften før planlagt og efter at have forsikret os om at vi kunne tage på natsafari to gange takkede William og jeg ja. På natsafari så vi mange interessante dyr heriblandt: crab eating fox, kanin, crab eating racoon, to forskellige hjorte arter, tapir, giant anteater og en lille edderkop :)
// Johan