fredag den 8. juli 2011

Joe's Prolog

Nå hej allesammen nu vil jeg lige give mit syn på tingende:)
Allerede i starten af juni ville Sine gerne have styr på vores første uge som jo også var den eneste vi selv skulle planlægge, da vi skal tilbringe resten af ferien med min familie. Derfor forslog hun at vi skulle finde et hotel vi kunne bo på i Natal så vi ikke behøvede at gøre det den nat vi ankom, hvilket jo ikke er dumt tænkt. Mit svar til hende var at "Det gør du bare" da jeg sad midt i et meget vigtigt internet spil, og alt hvad der hed brasilien fem uger væk. Hun spørger mig flere gange til råds om diverse ting, engelske gloser ect. og er i det hele taget meget forstyrrende. Efter godt og vel en time rejser hun sig med et veltilfreds "SÅ".
"Har du allerede bestilt det?" spørger jeg vantro mens hun forlader rummet.
"Ja ja" råber hun "Nu venter jeg på en mail fra dem" hun vender tilbage til stuen.
"Nåh! Måtte jeg ikke have set om det var et hotel jeg kunne lide først?"
"Du er jo skide ligeglad" siger hun konkluderende og sætter sig ved sin MAC igen, jeg grynter indforstået og vender tilbage til spillet.
Der går ikke mange minutter før hun henvender sig til mig på ny med fortrydelsen i stemmen "Skaat, jeg er altså kommet til at gøre noget som burde være noget du havde gjordt"
"hvad er det?" siger jeg og smiler ved tanken om hendes bommert
"Jeg har bestilt et værelse til tre personer"
"HAHA" griner jeg triumferende og kigger over på hende "kan du ikke bare lave det om?" spørger jeg efter den første fryd over at det denne gang var det ikke mig der kvajede mig.
"nej for jeg har betalt..." man kan høre ærgrelsen i stemmen "samtidig kan jeg også se at vi lander kl 23:10 og at man senest kan checke ind kl 24... så det bliver svært at nå" jeg ryster på hovedet "det her bliver du altså hånet for længe skat!" siger jeg og smiler(og det bliver hun stadig :)).

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar